Bliv kontaktet LUK

Kontakt


info@frumollersmolleri.dk
tlf. 2178 2760

Kontakt Slagteriet
slagteriet@frumollersmolleri.dk
tlf. 4219 8184

Kontakt Restaurant:
restauranten@frumollersmolleri.dk
tlf. 6160 0361

Kontakt Kafferisteriet:
ab@chulumenda.dk
tlf. 2448 0862

Pasta

"Jeg har i den senere tid genoptaget min passion for at lave min pasta selv. Da jeg også har ”opdaget” Fru Møller og hendes fremragende mel produkter, har jeg lavet et par forsøg for at finde den optimale meltype til pasta.
 
Pastafremstilling er nemmest med en let kornet formaling - i Italien kalder de det ”semulje” - med almindeligt mel bliver pastaen meget svær at håndtere.
 
Jeg har fundet ud af, at Fru Møllers ”Grov Durum” fungerer rigtig godt, da det har den rigtige formaling. Samtidig får man den sidegevinst, at pastaen er sundere og mere mættende pga. af det større indhold af skaldele."
 
Gunnar Schønfeldt, Fløjstrup

 

Her kommer Gunnars opskrift:

Pr. person:

1 æg
100 g Grov Durum (ca.)
3/4 af melet hældes ud på køkken bordet, jeg gør det altid på vores marmorplade, men træbordpladen fungerer også fint.

Der laves et en fordybning i midten af melet, som æggene slås ud i. Æggene piskes sammen med en gaffel og samles lidt efter lidt med melet.

Den sidste ¼ af melet tilsætter man efter behov, dejen skal ende med at være blød og elastisk.

Jo, man kan godt gøre det i en skål! Det er bare ligesom ikke det samme! :-)

Herefter skal dejen hvile 1/2 time i køleskab, lidt mere, lidt mindre som det passer dig - har du travlt, går det nok også uden.

Så skal pastaen rulles ud. Det går nemmest på en pasta maskine. Pastaen deles i lige så mange klumper, som du brugte æg - hvis du er begynder, lidt flere :-) Først laver man plader, idet man kører dejen gennem maskinens valser - ligesom din mor rullede vasketøjet!

Først med stor afstand, siden tyndere. På min maskine skal man ikke lave dem tyndere end den indstilling der hedder ”5”. Jeg kører klumperne igennem en efter en, inden jeg stiller maskinen om til næste tykkelse. På den måde kan hver plade hvile med rigeligt mel mellem valsningen. Det er vigtigt at have masser af mel på bordet, når du håndterer pastaen, ellers klumper det sammen - regn med at du skal støvsuge bagefter

Pladerne kan bruges til lasagne, skal man lave tagatelli eller spagetti bruges maskines udstyr til det.

Når pastaen er færdig, lægger du den på et fad med rigeligt mel! Igen: Hvis der er for lidt mel, klæber det sammen til en klump - det prøver man kun en gang!

Så mangler vi kun: En stor gryde, masse af spilkogende vand, salt og husk så - man lægger aldrig låg på sin pasta!

Frisk pasta skal kun have et par minutter i det kogende vand - når det kommer op til overfladen, er det færdigt.