fbpx
Skip to main content
Fru Møllers

grundopskrift

Ingredienser:

  • 1/2 liter lunkent vand
  • Et par teskefulde groft salt
  • ca. 400-500 g hvedemel (dejen skal være blød og elastisk)
  • 1 pk. gær

Lad dejen hæve, form brød eller boller og efterhæv –  bag den til sidst.

Morgenboller
Man kan sagtens nøjes med 3-5 g gær, bruge kold vand og en lille klat honning og så lade dejen stå på køkkenbordet natten over og så lave morgenboller næste dag.

Madbrød
Tilsættes opskriften en slat olie og laves lidt blød, kan man lave dejlige flade madbrød med f.eks soltørret tomat, oliven, lidt hakket løg og så drysse dem med groft salt og sin yndlingskrydderurt, sætte dem i en meget varm ovn ca. 10 minutter og skrue ned for varmen (200 grader) og bage dem færdig.

Grønne gnave-boller
En anden ide kan være at blande 1/2 hvedemel og 1/2 grovmel i grundopskriften og tilsætte masser af hakket spinat eller grønkål, persille, mandler eller pinjekerner og lave: super -sunde- grønne -madpakke- gnave- gnaske boller.

Mormor franskbrød
Eller tilsæt grundopskriften et par teskefulde rørsukker, en god klat smør, et æg og kardemomme eller revet muskat og lav de dejligste mormor franskbrød (erstat evt. vand med mælk).

Frugtbrød
Måske synes man det er sjovere at lave frugtbrød; så tilsætter man grundopskriften lidt revet æble eller udblødte tørrede frugter som abrikos, tranebær, rosiner, svesker eller måske lidt af det hele. Sådan en dej kan også godt lide lidt rapsolie eller lidt smør.

0
Din kurv
  • No products in the cart.